Marquise cut diamant
Jeg fik den smukkeste marquise diamant for nogle måneder siden, og jeg har længe gået og overvejet, hvordan designet skulle være. Jeg besluttede mig til sidst for at lave designet så enkelt som muligt, så alt fokus var på den smukke diamant med marquise slib.
Jeg startede med ringskinnen og lavede fatningen til sidst. Jeg havde dog lavet forkerte mål på fatningen, som viste sig senere. Diamanten var ikke komplet ens hele vejen rundt, og det skabte nogle små udfordringer, da den skulle fattes. Men det lykkedes, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Herunder får i lidt proces billeder og den endelige ring.









