unikke vielsesringe
Jeg blev kontaktet af et par, der gerne ville have noget, der var helt anderledes end alt andet… Samtidig med, at de gerne ville have noget, der havde lidt symbolik fra vikingetiden – gerne en rå overflade og nogle lidt bredere ringe end de klassiske vielsesringe. Jeg designede et sæt i 3D, som herefter blev støbt i sterling sølv. De blev så behandlet med en oxydering og en forgyldning for at give nogle fine kontraster. Oxyderingen giver ringene lidt mere råt udtryk og de mange kanter og “facetter” understøtter det fede rå udtryk. Se processerne og resultatet af dette helt unikke sæt – fuldstændig som det skønne par, der nu har sagt ja til hinanden!









